+45 5122 9786
HOPE Project
x

Ø til Ø – projektet

Fra Ærø i Danmark til Leyte i Filipinerne.
Fra Ø til Ø er en HOPE Project indsamlingkampagne som familien Kjems fra Ærø står bag.

Familien Kjems består af Sara og Christian Kjems, samt deres 4 børn på 3, 6, 8 og 13 år.
Sammen står de for udviklingen, samt afviklingen af HOPE Projects Ø til Ø projekt på Ærø.

HOPE Project – Fra Ø til Ø vil i december, januar og februar afholde en række række sponsorløb for børn og voksne på Ærø. Det bliver sjove dage hvor deltagerne får rørt sig og på samme tid er med til at gøre en forskel for børnene i Santa Fe der ikke har en skole.

I februar vil familien Kjems påbegynde en indsamling af legetøj og skolematerialer, der sammen med anden skolemateriel skal med skib til Tacloban på øen Leyte, hvorefter det med lastbil vil blive fragtet til skolen i Santa Fe.

Frivillige fra HOPE Project, inkl. familien Kjems fra Ærø, rejser til Santa Fe til marts, hvor vi vil hjælpe med konstruktionen af skolen, samt få indholdet fra vores container i Tacloban til skolen i Santa Fe.  Herefter vil det indsamlede ærøske legetøj og skolesager blive overrakt til skolen og dens børn.

På Ærø vil der efterfølgende blive holdt oplæg om rejsen og projektet for de ærøske skolebørn og andre interesserede.

Læs mere om Ø til Ø projektet:
i Ugeavisen Ærø
på Facebook

Begivenheder i forbindelse med Ø til Ø projektet:
Skoleløb på Marstal skole den 10.dec for 0. til 6. klasse